Anmeldereksemplar
Jeg er ikke den mest eksperimenterende type, når det kommer til litterære genrer, men her har jeg altså fået læst noget, som er lidt uden for min komfortzone.
Lukketid er nemlig en såkaldt kollektivroman, hvilket jeg aldrig har hørt om før. Det er åbenbart også en meget sjælden genre; en slags hybrid mellem novellesamling og roman, hvor en række korte historier bindes sammen af adskillige hovedpersoner, der alle befinder sig på samme tid og sted.