Jeg blev færdig med bogen her sent i går aftes, og den var
det første, jeg tænkte på, da jeg slog øjnene op i morges. Det er simpelthen en
af de bedste bøger, jeg længe har læst!
Alle blomsterne i Paris er en dramatisk kærlighedshistorie,
der følger de to kvinder Céline og Caroline, som begge bor i Paris, men på hvert sit tidspunkt.
Célines historie starter i 1943, hvor hun bor sammen med sin
far og sin datter Cosi i en lille parisisk lejlighed. Faren har en
blomsterbutik, hvor Céline hjælper til, men den hverdag får en brat afslutning,
da det rygtes, at familien har jødiske aner.
Pludselig er familien splittet, og de trygge rammer er
forsvundet. Céline og Cosi befinder sig nu i et Anne Frank-lignende mareridt,
der kan få nakkehårene til at stritte på selv den mest hårdføre læser.
Samtidig følger vi Caroline, der lever over 50 år senere.
Hun kommer ud for en trafikulykke og vågner op med et hukommelsestab, der
efterlader hende med minimal viden om sig selv. Hvem er hun? Har hun en
familie, og hvor er de i så fald? Er hun venlig eller en strid
banan?
Spørgsmålene står i kø, og mens Caroline langsomt opdager
mere om sig selv og sin fortid, flettes hendes historie sammen med Célines.
Verdens mindste minus
Både tilbageblikket og nutidshistorien er fantastisk
velskrevne, og ligesom jeg troede, at det ikke kunne blive mere nervepirrende
for den ene hovedperson, så sker der noget endnu mere dramatisk for den anden.
Der står en fin anmeldelse på coveret, som beskriver bogen
som noget af en page-turner, men efter at have læst introen til lydbogen tænkte
jeg, at det nok nærmere var en hyggelig kærlighedshistorie med lidt drama på
sidelinjen.
Jeg blev overrasket. Det her er en fantastisk spændende bog,
som holdt mig vågen til langt ud på natten. Der er nogle seriøse cliffhangere,
hver gang vi skifter mellem fortid og nutid, og både Céline og Carolines
historier er så hjerteskærende rørende, at jeg måtte knibe en tåre.
Jeg pløjede hele historien igennem som lydbog på tre dage og
benyttede hver en chance for at tænde for den. På løbeturen blev musikken
skiftet ud til fordel for bogen, og en aften sad jeg bare og gloede i min seng
med historien kørende i baggrunden. Når jeg læser om aftenen, vælger jeg ellers
altid en fysisk bog, og jeg plejer kun at høre lydbog, når jeg er i gang med
noget andet.
Men her måtte jeg bare høre videre. Jeg levede mig virkelig
ind i historien og havde næsten lyst til at råbe ”Kom nu!” for at tvinge
handlingen i en positiv retning.
Som du nok kan regne ud, så vil jeg virkelig anbefale dig at
læse denne.
Historien om hukommelsestab er super fascinerende, og det
samme er fortællingen om de franske jøder i Paris. Sproget er let og lækkert,
personerne velbeskrevne og interessante, og researchen grundig (sådan føles det
i hvert fald). Alt i alt en super spændende og rørende historie.
Eneste minus er et par sammentræf, som bliver lidt for meget
til min smag. Altså, når alle karakterernes veje krydses for at binde
historien sammen, så tænker jeg ”Okay, det var heldigt, at hun også lige kendte
ham, som kendte hende, der…”.
Men det er bare et lille bitte minus, som ikke engang er
stort nok til at trække en stjerne fra (hvis jeg gav stjerner altså). Læs den
:-)