Mine børn er nu store nok til at læse Ole Lund Kirkegaard,
og jeg elsker det. Jeg synes simpelthen, det er så hyggeligt at læse bøger fra
min egen barndom, selvom jeg ofte kaster mig ud i dem med et vist forbehold.
Måske var de lidt sjovere, da jeg var barn? Bliver jeg skuffet, når jeg nu
genlæser dem som voksen?
Det blev jeg i hvert fald ikke her. Jeg knuselsker Ole Lund
Kirkegaards klassiske univers med små, opfindsomme drenge, sure mænd og koner,
fantastisk fantasi og hverdagstrummerum. Opskriften er stort set den samme hver
gang, men samtidig kan historierne noget hver for sig.
Vi har et par af bøgerne stående på reolen, og de er
allerede blevet læst flere gange hver især. Resten har vi lånt på biblioteket eller
hørt som lydbog. Den altid skønne Peter Frödin oplæser blandt andet Lille
Virgil og Otto er et næsehorn, hvilket fungerer super godt, men
ellers vil jeg anbefale de fysiske bøger, som jo også indeholder fine
illustrationer. Det er måske mest for min egen skyld egentlig – ungerne sluger
lydbøgerne råt.
Nå, men her får du et gensyn med de mest kendte Ole Lund Kirkegaard
bøger. Jeg kan varmt anbefale dem alle, om end der er en enkelt, som børnene er
mere vilde med end jeg.
Orla Frø-Snapper
En skøn fortælling om to små, frække drenge, som nok bliver
kanøflet lidt af den store stygge Orla, men som sandelig også forstår at give
igen. Der er spilopper for alle pengene i bogen her, og det hele kulminerer, da Cirkus Benito kommer til byen. Orla ender som kanonføde og står til at få en
glimrende karriere som cirkusartist. Og så er der fred i byen igen – win win.
Jeg husker især denne historie fra 80’er filmen, hvor Allan Olsen optræder som langbenet lømmel. Uhh, han var da lidt uhyggelig, ham Orla. Nu hvor jeg lige googlede den, fandt jeg ud af, at der også er lavet en animationsfilm, som blev udgivet i 2011. Har du mon set den? Den ser ud til at have fået ganske fine anmeldelser.
Hodja fra Pjort
Hodja fra Pjort er den fortælling, der skiller sig
mest ud, synes jeg. Her befinder vi os ikke længere i en lille dansk landsby,
men derimod i landet Bulgislav, hvor vi møder den nysgerrige og eventyrlystne
dreng Hodja. Hodja vil ud og opleve verden, og det kommer han også til. Han
flyver afsted på et fint gammelt tæppe og kommer til landets hovedstad, hvor
onde folk lurer i krogene og forsøger at narre tæppet fra den lille Hodja. Men
Hodja er selvfølgelig snedig, og med hjælp fra et par gode folk får han tæppet
igen og flyver tilbage til landsbyen Pjort.
Det er eksotisk, fantasifuldt og morsomt. Personligt elsker
jeg den meget tykke sultan med alle konerne, mens ungerne finder scenen med
Hodja og fangevogteren ustyrligt morsom. En skøn fortælling for børn og barnlige
sjæle.
Lille Virgil
Uhh altså, den her er også god! Drengen Virgil bor sammen
med en etbenet hane, som vækker ham hver morgen. Det er vældig praktisk med
sådan en hane, eftersom Virgil hverken har far eller mor. Han har til gengæld
vennerne Oskar og Carl Emil, og de tre får mange skøre oplevelser sammen. De
møder en stork, som er helt mutters og alene, de leder efter en skjult skat, og
så finder de en drage med hele otte ben.
Det er hverdagstrummerum på en virkelig hyggelig måde. Selv
som voksen får jeg lyst til at flytte ind hos Lille Virgil – næsten. Og så er
der selvfølgelig også lidt magi og eventyr i form af den mystiske drage.
Vi har hørt den her som lydbog et utal af gange, men jeg
drømmer nu lidt om at købe et fysisk eksemplar også.
Gummi-Tarzan
Her kommer endnu en vaskeægte klassiker. Alle kender
historien om drengen Ivan, som får buksevand i skolen og bliver drillet af de
store drenge. Hans liv er ikke særlig morsomt – i hvert fald ikke før han møder
en heks med kedlen fyldt af magi. Hun kan opfylde ét ønske for Ivan, og
drengen, der ikke er god til noget som helst, ønsker selvfølgelig, at han
pludselig er god til det hele. Det bliver en magisk dag.
Bogen her er virkelig sjov, og så er det samtidig en fin
fortælling om en ensom dreng med en usynlig mor og en krævende far.
Otto er et næsehorn
Det her er nok min yndlingsbog af Ole Lund Kirkegaard, og det er også den, vi har læst flest gange herhjemme. En tegning, der bliver levende – det er så simpelt, men samtidig fuldstændig fantastisk.
Topper og Viggo står pludselig med et kæmpestort og meget sultent næsehorn, og hvad gør man så? Jo, man finder vel noget mad, men den opgave viser sig at være sværere end som så.
Viggos far, den stakkels hr. Løwe, bryder sig ikke spor om næsehorn og arbejder derfor i det skjulte for at slippe af med bæstet. Men det er heller ikke nogen nem opgave.
Toppers far har en guldtand og en pige i hver havn. Topper selv har ikke nogen guldtand, men til gengæld har han en kæreste, der hedder Sille. Hun drøner glad gennem byen på sin lille gule cykel og brillerer ved at være noget nær den eneste pige i hele Ole Lund Kirkegaards persongalleri.
Fun fact: Vi har et meget gammelt og slidt eksemplar af bogen her, hvor den sidste side er faldet ud. Derfor slutter historien altid en smule brat, om end man forstår essensen. Det er da hyggeligt ;-)
Frode - og alle de andre rødder
Frode - og alle de andre rødder er en fin fortælling om den syvårige dreng Frode, der bor i Hjørne-Huset. Her bor også den altid gnavne og uheldige hr. Storm samt de to nysgerrige damer Irene TV og fru Ravn.
Hr. Storm plages noget så frygteligt af en mystisk tyv på løbehjul, og Frode og vennerne går i aktion for at løse gåden. Fanger de mon tyven? Det tror jeg nok de gør.
Jeg har ikke helt samme forhold til historien her, som til nogle af de andre. Den er sjov, hyggelig og fin, men jeg synes ikke den rummer samme magi. Måske burde jeg læse den igen? Vi har kun lånt den en enkelt gang på biblioteket, og jeg har ikke nogle barndomsminder om den, så den har heller ikke fået samme opmærksomhed som de andre. Men altså, ungerne syntes den var god, og det er vel det der tæller.
Bogen kan købes her >>
En flodhest i huset
Jeg nævner også lige bogen En flodhest i huset. Den
er ikke blandt mine favoritter, men drengene er vilde med den, og de må vel
siges at være kernemålgruppen. Det er en lille sag, som hurtigt kan læses, og
den handler kort og godt om en flodhest, der pludselig dukker op i haven. Det
er næsten for skørt til at tro på, men ikke desto mindre sandt. Meget praktisk
egentlig, for så slipper man for at slå græs, men det er naboerne nu ikke helt
enige i.
Bogen her minder lidt om Otto er et næsehorn, men den
er slet ikke lige så velskrevet, original og humoristisk (efter min ydmyge
mening). Men altså, ungerne synes den er god, og derfor har vi både lånt den på
biblioteket og hørt den som lydbog. Mange gange.
Den findes vist kun som del af et samlebind så vidt jeg kan se - det kan købes her >>
Hvilken bog af Ole Lund Kirkegaard er din yndlings? Har jeg
glemt noget godt på listen?
