Så fik jeg læst (hørt) den sidste bog i Robin Hobbs
fantastiske Farseer-trilogi. Det er en ordentlig moppedreng, og jeg slugte den
fra start til slut. Der er simpelthen ikke noget bedre end sådan en gedigen
murstensroman, som man bare må læse færdig, og sådan en bog er Snigmorderens
kald.
Har du endnu ikke læst de to forgængere Snigmorderens lærling og Kongelig snigmorder, vil jeg selvfølgelig anbefale dig at starte
der. Og så skal du stoppe med at læse her, for ellers får du spoilet noget af
handlingen.
Men altså… Trilogiens sidste bog starter ud med en langsom
og næsten pinefuld opvågning. Fitz, som slet ikke burde være i live, vender
tilbage til egen krop efter sit seneste opgør med den magtsyge prins Regal, som
har tilranet sig tronen.
Hævntørsten er stor, og det samme er trangen til at finde
Verity og hjælpe ham tilbage på tronen. Derfor drager Fitz ud på en lang og farefuld
rejse gennem De Seks Hertugdømmer med ulven Nighteyes som sit eneste selskab.
Han har intet at miste. De få venner han havde, tror alle,
han er død, og han kan ikke kontakte dem igen, uden at sætte deres liv på spil.
Første stop på rejsen er Vadkøbing. Her lever Regal i sus og
dus omgivet af loyale støtter, mens rigets kyster står alene tilbage i
forsvaret mod Rødskibspiraterne. Og her sætter Fitz ind med alt, hvad han har.
Linjerne er trukket op, og det endelige opgør står klar i
kulissen.
Magisk magi
Evnen og Sansen spiller endnu en gang en stor rolle, og her
i trilogiens sidste del kommer magien virkelig til sin ret. Jeg køber
fuldstændig dens præmisser, som virker troværdige og passer perfekt ind i det
univers, Robin Hobb har skabt.
Jeg er også vild med seriens karakterer, som fremstår både
levende og komplekse. De udvikler sig løbende, men forbliver stadig tro mod
deres oprindelige væsen. Narren og Nighteyes kommer særligt i fokus her i Snigmorderens
kald, hvilket jeg synes klæder historien. Det er nemlig to af mine
yndlingskarakterer.
Som læser får du svar på en del af mysterierne, men ikke dem
alle. Og selvom bogen her fungerer som en fantastisk afslutning, så lægger den
i den grad også op til, at du skal læse videre.
Som jeg skrev i mit første indlæg om serien, så er der jo
også en del mere at komme efter – i hvert fald hvis du ikke har noget imod at
læse på engelsk.
Farseer-trilogien er kun en mindre del af en lang række
bøger, som alle foregår i samme univers. Hvis du går efter den fulde oplevelse,
så skal du fortsætte med The Liveship Trilogy. Hvis du bare gerne vil høre mere
om Fitz, så skal du springe videre til The Tawny Man Trilogy.
Og hvis du gerne vil købe Snigmorderens kald, så kan du blandt andet finde den her hos Saxo >>
Jeg kan altså stærkt anbefale både den og de to foregående
bøger i Farseer-trilogien. De byder alle på et poetisk sprog, en
handlingsmættet historie og et fantastisk persongalleri.
Jeg vil have mere, og det skal være nu. Jeg tror, det bliver
The Tawny Man, for jeg kan simpelthen ikke vente med at høre, hvordan det ender
for Fitz og alle de andre karakterer, som jeg holder utrolig meget af.
Har du mon læst nogle af de andre bøger i serien? Så læg
endelig en kommentar :-)
