Boganmeldelser

Det tavse vidne af Elly Griffiths

3. september 2021

Det tavse vidne af Elly GriffithsDet tavse vidne er den femte bog i Elly Griffiths’ skønne serie om arkæologen Ruth Galloway, og jeg må bare sige, at hun har gjort det igen.

Jeg har været vild med persongalleriet, tempoet og humoren, lige siden jeg læste Pigen under jorden (den første bog i serien), og jeg bliver kun mere begejstret, jo mere jeg læser. Elly Griffiths formår virkelig at skrive krimier, hvor siderne vender sig selv!

I seriens femte bog skal vi et smut til Blackpool, som er den kære kriminalinspektør Nelsons barndomsby. Ruth har fået et brev fra sin gamle studiekammerat Dan Golding. Han har angiveligt gjort et banebrydende fund, som han frygtede kunne få alvorlige konsekvenser, og derfor beder han Ruth om hjælp.

Men Dan lever ikke mere. Lige før brevets ankomst fik Ruth nemlig besked om hans pludselige og tragiske død. Ruth bliver inviteret til at komme og se nærmere på Dans fund og rejser derfor til Blackpool for at møde hans kolleger.

Det bliver selvfølgelig en hårrejsende tur. Ikke blot støder hun ind i Nelson og hans mor, hun bliver også dybt involveret i en sag, der trækker tråde til en skræmmende gruppe nynazister og heksedyrkere. Og denne gang er det ikke kun Ruth, der er i fare – det er den person, hun elsker allermest i hele verden.

Sprudlende spænding og smil på læben

Jeg er helt vild med Elly Griffiths’ skrivestil. Ordene danser bare derudad på en letfordøjelig og særdeles underholdende måde. Der er masser af spænding i klassisk krimistil, men der er også et virkelig fint persongalleri, som løbende udvikler sig gennem de forskellige bøger i serien.

Jeg er ikke specielt spirituelt anlagt, men jeg elsker druiden Cathbad, som er en virkelig skæg karakter. Hans samspil med både Nelson og Ruth er genialt, og det er tit hans karakter, der giver anledning til et lille smil på læben.

Er du til karakterbårne krimier med hæsblæsende tempo, så kan jeg altså klart anbefale serien her. Er du ikke kommet i gang endnu, så husk at starte med bog nr. 1 – ellers går du glip af alt det sjove i kulissen.

Er du i tvivl om rækkefølgen, så kommer den her:

  1. Pigen under jorden >>
  2. Løgnens hus >>
  3. Huset på klippen >>
  4. Døden på museet >>
  5. Det tavse vidne 

Der er udkommet otte bøger på dansk i alt, så jeg har stadig et par stykker til gode - yay!

Har du en ven eller to, som bare må læse det her?

Del på Facebook

Skriv en kommentar

K.B. Assenholm

K.B. Assenholm

Selvudgivende forfattertype med stor kærlighed for ord og chokolade. På bloggen her finder du skriverier om alt fra boganmeldelser, egne udgivelser, egne brølere og egne succeser.

K.B. Assenholm

danmarks hyggeligste nyhedsbrev

Det er altså super hyggeligt - det lover jeg. Du får både tips til gode bøger, historier fra skriveprocessen og måske en gif i ny og næ, hvis det går vildt for sig.

K.B. Assenholm

bogen der deler vandene

Min debutroman har fået masser af flotte stjerner og gode anmeldelser. Wauv altså, det gør mig simpelthen så glad! Der var også en enkelt eller to, som ikke var fan. Måske er det bare en af de bøger, der deler vandene?

følg med

Jeg poster lidt på Facebook og Instagram ind i mellem. Måske skriver jeg noget sjovt. Og måske er det virkelig kedeligt. Kig forbi og vurder selv...

K.B. Assenholm

den store hvad-vil-du-helst quiz

Jeg elsker at quizze, og derfor har jeg lavet en skør version af den klassiske hvad-vil-du-helst quiz. Vil du fx helst spise lort eller hotdogs? Måske bliver du overrasket over dit svar, når du ser valgmulighederne :-)

Danmarks hyggeligste nyhedsbrev

Her får du tips til gode bøger, historier fra skriveprocessen og måske en gif i ny og næ. Jeg skriver cirka en gang om ugen. Du kan selvfølgelig nemt afmelde dig, hvis det ikke var så hyggeligt som forventet.