Der findes mange skønne klassikere inden for børnelitteratur, som jeg er kæmpe fan af. Bøger af Ole Lund Kirkegaard og Astrid Lindgren fx rammer mig altid lige i læsehjertet, men når det er sagt, synes jeg også det er vældig forfriskende at læse nye børnebøger, som kommer omkring nogle lidt mere moderne temaer.

Sådan en bog er Mosekonens dansedyst.

Det er en fin lille historie, der handler om elverdrengen Max. Han elsker at danse og drømmer om at blive udvalgt til Mosekonens dansetrup. Det kunne være mega sejt at slippe gennem nåleøjet, men der er lige ét problem: Mosekonen har altid kun udvalgt piger til truppen, og Max er en dreng.

Får han mon lov til at deltage i dysten? Og hvad siger alle de andre til en dreng, der gerne vil danse?

Moralen er selvfølgelig, at der skal være plads til alle uanset køn, drømme og evner. At vi skal se nysgerrigt – ikke fordømmende – på dem, der tager en anden vej end flertallet. Dem, der tør følge deres hjerte og ikke lader sig diktere af fællesskabets normer og stereotyper.

Det budskab kan jeg da kun støtte op om, så hermed en varm anbefaling til en lille, nem bog med et stort budskab.