Jeg fik en vidunderlig fornemmelse af velkendt poesi, da jeg
tændte for bogen her på min telefon og lod Birgitte Hjort Sørensens rolige
stemme strømme ud.
Jeg hørte Den afrikanske farm som lydbog for noget tid
siden, og jeg var virkelig betaget af den. Den blev pløjet igennem på en
weekend, hvor jeg gik i gang med at male køkkenet, og sjældent har jeg haft så
behagelig en maleoplevelse (til trods for dum malertape og kanter, der ikke
ville blive lige).
Jeg vil rigtig gerne læse mere Karen Blixen, og i denne
omgang blev det altså til Skygger på græsset, som er en samling
erindringer i stil med Den afrikanske farm.
De to bøger minder meget om hinanden; så meget at man kunne måske
tro, det var kedeligt at læse Skygger i græsset, men det synes jeg på ingen
måde det var.
Jeg elsker Karen Blixens sprog og fortællestil og suger hvert
eneste ord til mig. Der er et eller andet, som bare er helt magisk over hendes
skriverier.
Derudover er jeg virkelig opslugt af selve bogens temaer. Jeg
blev især fanget af hendes tanker om kolonisering, som jeg synes er endnu mere
interessante, nu hvor jeg har læst Nelson Mandelas Den lange vej til frihed.
Storslåede skriblerier
Skygger på græsset udkom oprindeligt i 1960, næsten 30
år efter Karen Blixen måtte forlade sit elskede Afrika og over 20 år efter
udgivelsen af Den afrikanske farm.
I bogen her er der således også blevet plads til et kapitel
om tiden i Danmark, efter det afrikanske eventyr. Her dvæler Karen Blixen ved
minderne om farmen, og det fremgår tydeligt, at hun nærede store håb om at
fastholde forbindelsen til sine afrikanske bekendtskaber.
Om Anden Verdenskrig skriver hun blandt andet, at hun var
bange for at kede sig ihjel og derfor gik i gang med at skrive endnu en bog. Meget
andet om krigen står der ikke, men den smule der var, fandt jeg vældig
interessant.
Jeg var i det hele taget vældig betaget af bogen her og kan
derfor varmt anbefale den. Den er kortere end Den afrikanske farm, men
mindst lige så god.
Jeg overvejer faktisk at købe et fysisk eksemplar af dem
begge, selvom jeg nu kender indholdet. Gyldendal har formået at lave en utrolig
fin serie, som ville passe særdeles godt i min stue, og jeg kunne godt tænke
mig at hive bøgerne ned fra hylden ind i mellem og læse et kapitel eller to.
Har du mon læst nogle af Karen
Blixens skønlitterære værker? Jeg vil vildt gerne læse mere, men jeg er bange
for, at det bliver for tungt til min smag...
Jeg læser sjældent noveller, men måske jeg skulle forsøge mig
med samlingen Vintereventyr?
