Det med anmeldelser er noget sjovt noget. Uanset om det
handler om gastronomi, litteratur, musik eller andet, så er det jo bare én
person, der udtrykker sin subjektive mening om en bestemt oplevelse. Måske ved
den person super meget om emnet, og måske er personen en dygtig formidler, men
det er jo ikke en garanti for en objektiv anmeldelse.
Og kan anmeldelser overhovedet være objektive?
Det tror jeg ikke. Alt afhænger af øjnene, der ser, og vi
mennesker har vidt forskellig smag.
Gudskelov for det i øvrigt. Verden ville være et kedeligt
sted, hvis alle syntes præcis det samme, og det er faktisk en af grundene til,
at jeg startede bloggen her. Det er mit lille indspark til at nuancere billedet
og bidrage med endnu en stemme.
Der findes masser af skønne mennesker, der anmelder bøger,
og jeg kan lide dem alle – lige fra de klassiske anmeldere på de store aviser
til de passionerede læseheste, der ligesom jeg anmelder bøger af ren lyst.
Og lige her tror jeg faktisk på konceptet ”jo flere, jo bedre”. I mine øjne kan der aldrig være for mange boganmeldere. De byder alle ind med et unikt synspunkt, og det skaber diversitet.
Hvem er bedst?
Jeg synes ikke, der er nogen anmeldere, der er finere end
andre. Nogle har mere erfaring ja, og nogle skriver mere intellektuelle
anmeldelser end andre, men gør det noget? Læserne kommer jo også med vidt forskellig
baggrund og erfaring, og på den måde er der et match til alle.
Personligt læser jeg primært for at blive underholdt.
Jeg betragter ikke mig selv som nogen finkulturel type. Jeg
er bare en helt almindelig læsehest, der sætter pris på et smukt sprog, nogle
gode karakterbeskrivelser og et spændende plot.
Og hvis der er en læser eller to, der kan genkende sig selv
i det, så er det bare super.
Men kan jeg overhovedet tillade mig at anmelde andre
værker, nu hvor jeg selv har udgivet en bog?
Det kom jeg til at tænke på efter at have hørt et afsnit om
anmeldelser i podcasten Bogskaberiet.
Og hvad kom jeg så frem til? Tja… Jeg har ikke noget stort
netværk inden for forfatterverdenen, så jeg føler ikke, at jeg træder nogen
over tæerne. Desuden anmelder jeg kun bøger, som jeg overordnet set synes godt
om; den del giver sig selv, for jeg er nemlig typen, der sagtens kan finde på
at give op halvvejs i bogen, hvis den ikke fanger mig (det har jeg skrevet lidt om her).
Men jeg tror da, at mine anmeldelser bærer præg af, at jeg selv er forfatter. Det håber jeg i hvert fald :-)
Hår på brystet og en bog i lommen
Nu hvor jeg selv har udgivet en bog og fået en masse anmeldelser,
er jeg blevet vældig bevidst om anmeldelsens betydning for forfatteren.
Jeg ved, hvor sårbart det føles at udgive noget, som andre
derefter læser og har en holdning til. Det er altså en speciel oplevelse, og
det kræver hår på brystet (eller på hovedet – du forstår, hvad jeg mener).
Og så kræver det en erkendelse af, at alle har hver sin
holdning, og at nogen udtrykker den på mindre konstruktiv vis end andre.
Mine anmeldelser er ikke ren ros, men jeg forsøger at levere
eventuelle kritikpunkter på en pæn måde. Og så anmelder jeg som sagt ikke
bøger, som jeg finder direkte uinteressante eller dårlige.
Jeg deler heller ikke stjerner ud, og det er faktisk meget
bevidst. Stjerner gør for mig en anmeldelse ret definitiv. De presser al ros og
kritik sammen i et par små ikoner, og de fortæller intet om ting som ”måske
læste jeg bogen her på det forkerte tidspunkt” eller ”måske er jeg ikke lige i
målgruppen”.
Når det er sagt, så er jeg selv en sucker for bøger med
masser af stjerner, og jeg er selvfølgelig også vældig glad for alle de fine
stjerner, som min egen bog har fået.
Nå, det blev en lang sludder om anmeldelser. Min pointe er
vel denne:
Vi har brug for boganmeldere til at sprede læseglæde og inspiration, og i min verden er der plads til alle slags, så længe de anmelder bøger med respekt for forfatterens tid og hjerte.
Halleluja og god torsdag derude ;-)
Og hey – byd endelig ind med dit eget syn på anmeldelser i
kommentarfeltet. Anmelder du selv og hvorfor? Hvad får du ud af at læse andres
anmeldelser?